Fem trin til, hvordan I skaber en stærk arbejdskultur

Sidst opdateret: 2022-07-275 min læsetid

Uanset hvilket område en virksomhed arbejder inden for, vil de være bekendt med at bruge freelancere eller kortvarige kontraktansatte. De har nemlig altid været virksomhedernes foretrukne “knus ruden i nødstilfælde”, hvis en fuldtidsansat medarbejder forlader virksomheden eller bliver sygemeldt. Selvom det snart begynder at lyde som en kliché, så har pandemien for altid ændret den måde, virksomheder fungerer på. Og i dag er medarbejdere mere tilbøjelige til at arbejde hjemmefra i størstedelen af tiden.

Der er dog en bagside af medaljen, som ofte bliver overset, når man taler om fjernarbejdere. Nemlig den at store, multinationale, globale virksomheder pludselig kan have teams, der kun består af folk, der arbejder remote – og det kan give lidt af en hovedpine, når der samtidig skal skabes en stærk arbejdskultur. Hvordan samler en virksomhed sine teams og medarbejdere, hvis de spredt ud over hele verden?

Her er fem trin til, hvordan teknologi kan bidrage til at skabe en stærk arbejdskultur, selv hvis medarbejdere og teams er fysisk langt fra hinanden.

Trin 1: Sørg for, at den teknologi, I bruger, er pålidelig

I starten af 2022 afholdt Adobe deres Solution Forum, og her understregede forfatter og iværksætter Steven Van Belleghem bl.a., at teknologi skal fungere – for folk har absolut nul-tolerance, når den ikke gør. Så når man som virksomhed vælger en HR-platform til medarbejderkommunikation, fordele og belønninger, er det vigtigt at vælge én, der tilbyder stabilitet og god, praktisk hjælp, når det er nødvendigt. På den måde kan I være sikre på, at alle medarbejdere kan være i kontakt med hinanden, og at I kan få fat i dem.

Trin 2: Vælg en platform, der er nem at integrere i eksisterende systemer

Noget, der til gengæld kan give lidt hovedpine i IT-afdelingen, er, når der træffes ledelsesbeslutninger om opdatering eller implementering af ny software eller nye styresystemer. Det samme gælder også, hvis der er tale om en ny HR-platform til medarbejderkommunikation, fordele og belønninger. Og hvis en arbejdsgiver ønsker at skabe en stærk arbejdskultur gennem kommunikation med sine medarbejderne, så vil arbejdsgiveren også have noget, der er hurtigt i gang uden at forårsage nogen nævneværdig nedetid. Hverken arbejdsgiveren eller medarbejdere ønsker at være i venteposition.Strong_work_culture_1

Trin 3: Brug teknologien på den rigtige måde

Når først den pålidelige platform er på plads, skal I blot fortælle medarbejderne, at den er der, og hvordan de skal bruge den. Dette er det første skridt til at binde teams og fjernarbejdere sammen på tværs af alle typer organisationer – selv i komplekse organisationer, der har medarbejdere i marken og på farten, som ikke har adgang til computere. Arbejdsgiveren kan oprette online-træning, ikke blot for selve platformen, men også for ethvert system og enhver proces, der får virksomheden til at køre som smurt. Når medarbejderne ved, hvordan de kommer rundt på platformen, hvor de finder de oplysninger, de har brug for og kan deltage i onlineaktiviteter med andre medarbejdere, begynder den stærke arbejdskultur at forme sig.

Trin 4: Sørg for, at dine medarbejdere samarbejder og føler sig inkluderet

At have en platform, hvor medarbejderne kan mødes og samarbejde, er et must, især når hybrid- og fjernarbejde bliver mere og mere populært. Det er en kæmpefordel ved en HR-platform, at man kan kommunikere med sine kollegaer, uanset hvor man er, men det er stadig kun toppen af medarbejderfordele-isbjerget. Den stærke arbejdskultur skabes via de personalegoder, som arbejdsgiveren stiller til rådighed, særligt når de tilbyder de rigtige fordele, som medarbejderne efterspørger. Arbejdsgiverne kan bl.a. arrangere sportslige udfordringer, hvor det ikke er nødvendigt, at man er det samme sted i verden. Måske var det noget for jer at løbe et maraton sammen i korte etaper? Det holder medarbejderne i fysisk god form, samtidig med at det forener dem på tværs af afdelinger og måske endda landegrænser.Strong_work_culture_2

Trin 5: Onlinemøder er godt, men ...

Selv om software har gjort det meget nemmere at holde onlinemøder og kommunikere med hele verden, kommer der også et tidspunkt, hvor man har brug for en pause fra både kameraer og huller i forbindelsen. Mange medarbejdere vil derfor foretrække at have et kommunikationsværktøj via en HR-platform, særligt hvis de ikke bryder sig om at sige noget foran kameraet, eller hvis de f.eks. slås lidt med lav båndbredde. Når man som arbejdsgiver kommunikerer via en HR-platform, kan alle medarbejdere til enhver tid få adgang til alle meddelelser og notifikationer – og det kan ofte føles mere inkluderende end et onlinemøde. Dette vil også være med til at skabe en stærkere arbejdskultur og forene alle medarbejdere, særligt når informationen også er tilgængelig via mobile enheder.


Som toppen af kransekagen over de fem trin, ligger den gode og effektive kommunikation fra ledelse til medarbejdere. Du kan læse meget mere om, hvordan du kan skære igennem støj, forbedre din kommunikation og engagere hele din arbejdsstyrke i vores whitepaper, An employer’s guide to effective communication.

WHITEPAPER OM EFFEKTIV KOMMUNIKATION