Sådan skaber I god, relevant kommunikation, der når ud til alle medarbejdere

Sidst opdateret: 2023-04-057 min læsetid

Uanset om I arbejder på et fast kontor, arbejder hjemmefra eller er i forskellige lande, er det vigtigere end nogensinde, at alle medarbejdere har nem adgang til information og beskeder, der er relevant for dem. I dag er personalegoder og andre belønnninger et afgørende parameter udover lønnen. Derfor er det afgørende at opbygge en bæredygtig og tilpasningsdygtig kommunikationsstrategi, der når ud til alle medarbejdere med relevant og rettidig information. Dette vil både give medarbejdere et indblik i, at I hele tiden investerer i dem, og det vil også hjælpe med at styrke deres loyalitet og engagement i virksomheden.

Opret en tværorganisatorisk kommunikationsplan, der krydser grænserne

Flere og flere virksomhed arbejder med en global arbejdsstyrke, og det stiller krav til at arbejdsgivere kan nå ud til hele arbejdsstyrken – uanset om de arbejder hjemme, remote eller hybridt, sidder ved samme skrivebord hver dag eller arbejder på tværs af både forskellige steder, placeringer og kontorer.

Det handler om mere end bare at tilrettelægge informationerne og distribuere dem. Globale arbejdsgivere skal også kunne vise, at de forstår de lokale normer og skikke, der kan være i hvert af medarbejdernes lande, og hvordan man typisk modtager og optager informationer der. Arbejdsgiverne skal også have indsigt i, hvilke oplysninger, der er de vigtigste for medarbejdere på forskellige markeder og overveje, om virksomhedens brand og tone of voice måske skal tilpasses fra land til land.  

Når virksomhedskommunikation er vellykket, kan den opbygge en følelse af fælles formål blandt medarbejderne. Men for at få succes skal der bruges tid på at forstå nuancerne, og hvordan informationerne bliver modtaget på hvert lokalt marked. Der skal også skelnes mellem vigtigt og mindre vigtigt, så I kan sende skræddersyede informationer til medarbejderne.  
 
Hvis man som virksomhed for eksempel gerne vil fremme en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv eller have et særligt fokus på sund livsstil, så er det vigtigt at forstå, hvordan disse emner ellers bliver behandlet i medarbejderens hjemland. 

Betalt barsel er et godt eksempel. I USA er det en af de allermest eftertragtede personalegoder. I Europa er det almindeligt at tilbyde barsel til begge forældre i varierende længde. Og i Skandinavien er det simpelthen lovpligtigt. Et andet eksempel er personalegoder indenfor sundhed og velvære. Hvis man skulle tilbyde noget til medarbejdere i Holland – som er det land i verden med flest cykler pr indbygger – så er det måske mere relevant og eftertragtet at tilbyde forskellige personalgoder indenfor cykelgenren fremfor et medlemskab af et fitnesscenter. 

En kommunikationsstrategi kan ikke løses med en one-size-fits-all-tilgang, men løses derimod ved at bruge data, indsigter og tovejskommunikation med de globale medarbejdere, så I  nemmere kan tilpasse strategien og sikre, at den er med til at styrke både engagement og loyalitet.

Ways_to_build_communications_1

Styrken ved tovejskommunikation

Opbygning af en kommunikationsstrategi handler om give plads til direkte kommunikation med medarbejderne, så de ikke blot er opdaterede om de seneste virksomhedsnyheder og opdateringer, men også har mulighed for at dele deres meninger, ideer og tanker. Et fælles onlinemøde eller et socialt firmaarrangement kan give medarbejderne mulighed for at dele synspunkter og stille spørgsmål om de emner, der optager dem. Det næste trin er at bruge disse indsigter til løbende at skræddersy informationen til medarbejdere, så den passer til deres ønsker og behov.

Emner og målgruppe

Start altid med at definere emnet og din målgruppe. Hvis I deler informationer og meddelelser om specifikke emner til en konkret målgruppe, på det rigtige tidspunkt, vil det altid give en bedre effekt, end hvis I deler mere generelle informationer til samtlige medarbejdere.

Et godt eksempel kan være information om pensionsordninger. Det er yderst relevant for medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen, men ikke så meget for de yngre medarbejdere, som typisk vil få mere ud af information om deres samlede lønpakke.

Stil de rigtige spørgsmål

Medarbejderundersøgelser eller feedback-værktøjer er en fantastisk måde at måle effektiviteten af din kommunikationstilgang på. Det giver dig mulighed for at få værdifuld indsigt i, hvordan medarbejderne opfatter det, I sender ud, og hvordan det bliver modtaget. Hvis de f.eks. ikke finder din sidste information relevant, hvad kunne de så godt tænke sig at høre om i stedet? Hvis I bruger feedback-værktøjerne løbende, får I værdifuld viden, der kan sikre, at jeres arbejdsstyrke føler sig både set og hørt – uanset hvor de er i verden.

Fejr de forskelle, der gør arbejdsstyrken unik

En global arbejdsstyrke vil have medarbejdere fra forskellige kulturer og sprog, der har forskellige traditioner og helligdage. De bør alle blive set og anerkendt i organisationen, så husk at anerkende og lykønske ved helligdage som f.eks. Eid, kinesisk nytår eller Midsommer. Medarbejdere, der følger disse helligdage vil føle sig værdsatte og anerkendte, fordi hele virksomheden bliver involveret i fejringen.

Ways_to_build_communications_2

Brug de rigtige værktøjer

Nu er det tid til at se på nogle kommunikationsværktøjer, der kan nå ud til alle medarbejderne.

Ifølge Statista vil der være over 6,8 milliarder smartphones i brug i 2023, med en anslået stigning til næsten 7,7 milliarder i 2027. Ganske interessant, ikke?

I dag bruger omkring 61 % af verdens befolkning deres smartphone til at læse mails, booke møder og browse rundt på nettet. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle oplysninger og meddelelser skal tilpasses til at være 100 % mobile. Men det er relevant viden, som er værd at huske på, når I planlægger meddelelser, opdateringer eller information, der skal deles i virksomheden. Et godt tip – hold det kort og let, når det er til mobilen.

Lad moderne HR-teknologi klare administrationen

Ved at bruge en platform til personalegoder og lønpakker bliver det muligt at skabe en kommunikationsstrategi med en global-lokal-tilgang, som ovenikøbet sker på den samme platform, som medarbejderne allerede bruger til at få adgang til deres personalegoder og lønpakker. Derfor kan du ved hjælp af ét kommunikationsværktøj sende velkomst-e-mails, promovere forskellige personalegoder og sende push-meddelelser til enhver bruger – direkte til deres smartphone. Det giver en tydelig, effektiv og konsistent kommunikation, hvor som helst og når som helst, så I hele tiden kan holde den globale arbejdsstyrke engagerede.  


Vil du vide mere om at engagere hele din globale arbejdsstyrke via en enkelt platform? Tal med et medlem af vores team via nedenstående link, og kom i gang med at engagere hele din arbejdsstyrke.

BOOK EN DEMO