Sig pænt goddag. Og pænt farvel.

Sidst opdateret: 2023-01-165 min læsetid

Sådan kan digitale HR-værktøjer hjælpe med at skabe ro og tryghed igennem hele medarbejderens livscyklus.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Siden vi indførte CPR-nummeret i 1968 og gik forrest med et Centralt Person Register, der gjorde al kontakt mellem de danske borgere og stat, kommune og forvaltning nemmere og mere smidigt, har vi været med helt fremme i forhold til at gribe de nye teknologiske muligheder. I dag bliver særligt vores digitale offentlige systemer bemærket rundt omkring i verden. Danmark indtog bl.a. førstepladsen i FNs e-gouvernment survey 2020 og i maj 2022 blev der offentliggjort 61 nye initiativer, som skal styrke vores position som et af de mest digitaliserede lande i verden.

Med al dette in mente er det oplagt at antage, at særligt de danske medarbejdere er klar til alle former for digitale løsninger fra deres arbejdsgivere. De forventer sikkert, at størstedelen af deres interaktioner med HR skal være digitale, og måske endda mobile?

Find den digitale HR-værktøjskasse frem

I dag digitaliserer mange virksomheder de første og sidste trin i medarbejdernes ansættelsesproces, således at en ny medarbejder bliver budt velkommen med en digital preboarding, dernæst en digital onboarding og når vejene en dag må skilles, bliver medarbejderne sendt godt afsted med en digital offboarding.

 

DIGITAL PREBOARDING
Giv de nye en flyvende start, allerede inden de er startet

 

DIGITAL ONBOARDING
Den strukturerede introduktion giver sammenhæng og tilfredshed

 

DIGITAL OFFBOARDING
Smæk aldrig med døren, men dyrk det sidste, positive indtryk


Hold fast med næb og klør

I 2021 blev Benify tildelt en sølvmedalje for vores digitale onboarding-værktøjer ved HCM Excellence Awards i Boca Raton, FL, USA. Det er vi meget stolte af. Og vi kan se, hvordan onboarding bliver mere og mere vigtigt i disse år. Så snart en kandidat har underskrevet en kontrakt, handler det om at holde godt fast i dem, så der ikke kommer en konkurrent svingende ind fra højre med et bedre tilbud eller blot med mere opmærksomhed.

I skal holde jer til hos den kommende kollega, gøre jer umage for at de føler sig velkommen og fortælle alt mellem himmel og jord om virksomheden – på lyd, film, billeder eller tekst – så de ved, hvad det er for en virksomhed, de er på vej ind i. Og hvis I har et firmaarrangement på trapperne, så sørg endelig for at få de kommende kollegaer inviteret med.

Digital preboarding er bedst

Benifys undersøgelser har vist, at 81% af de adspurgte europæiske medarbejdere er “godt tilfredse” med deres nye arbejdsgiver efter en digital onboarding. Fjerner vi de digitale værktøjer, falder antallet af tilfredse respondenter til 56%. Her kan du kan læse meget mere om preboarding. digital-prebording-kvinna-laser-information-hemma

Det behøver ikke være kompliceret

I et tidligere blogindlæg har vi beskrevet, hvordan AFA Insurance bruger Benifys platform til at styre deres digitale HR-processer. Og da vi spurgte Malin Artvin, virksomhedens HR Specialist og HR Business Partner, om hun havde nogle gode tips til virksomheder, der overvejer digital preboarding, kom svaret hurtigt:

Bare gør det! Begynd at digitalisere din preboarding-proces så hurtigt som muligt.
Jeg er overbevist om, at digital preboarding vil være en standard i fremtiden. Det er også en fantastisk mulighed for at skille sig ud blandt andre arbejdsgivere, og det behøver ikke at være et stort, kompliceret projekt.”

- Malin Artvin, HR Specialist og HR Business Partner, AFA Insurance

Solide, digitale værktøjer, som I selv kan forme

Benifys digitale værktøjer kan justeres, så de passer lige til jer. På platformen finder I nemlig skabeloner og forskellige sektioner, som I kan udfylde med jeres eget indhold, tekster, billeder og videoer. Her kan I bl.a. fremhæve virksomhedens værdier, fortælle om virksomhedens historie, dele oplysninger om særlige personalegoder, pension, medarbejderforeninger og så videre. Der kan også tilvælges et modul, hvor medarbejderen selv kan tilmelde sig forskellige individuelle personalegoder som f.eks. fri telefon, kontormøbler til hjemmearbejdspladsen eller køb af ønsket computer.

Digitale HR-værktøjer til Preboarding, Onboarding og Offboarding kan give medarbejderens oplevelse – og jeres employer brand – et stort løft. Både i den spæde opstart og i afslutningen.


Vi har samlet en række gode og konkrete tips til, hvordan I bedst og nemmest kan arbejde med digital pre-, on- og off-boarding i virksomheden. Download vores tips og læs mere her:

DOWNLOAD GUIDE