I dagens kamp om talent kan løngoder, som f.eks. den ubegrænsede evne til at arbejde hjemmefra eller fleksibiliteten til at vælge arbejdstider, give organisationer en kæmpe fordel. Det kan også hjælpe en organisation med at styrke sit employer brand.
Tidens førende organisationer forstår, at en af de bedste måder at adskille sig fra konkurrenterne er at tilbyde unikke personalegoder. Fra kæledyrsforsikring til 16 ugers betalt orlov, ’Built In’ - et onlinefællesskab for startups og tech-virksomheder – sætter fokus på 100 af de bedste store arbejdspladser sammen med de unikke personalegoder og løngoder, som hver virksomhed tilbyder sine medarbejdere.
Vores undersøgelse over mere end 58.000 medarbejdere på tværs af hele Europa afslører, at 20% af de danske medarbejdere siger, at de særligt betragter de unikke personalegoder de tilbydes, som meget vigtige.
Viden bringer ikke altid lykke
I dag er det vigtigt, at en arbejdsgiver sikrer sig, at deres medarbejdere er klar over alle deres personalegoder og andre unikke tilbud. Da de danske respondenter blev spurgt om, hvor informerede de er om deres samlede lønpakke, inklusive løngoder, sagde et overvældende flertal på 62%, at de betragter sig selv som ”meget vidende”.
Alligevel antager mange, at jo mere bevidste medarbejderne er om deres personalegoder, jo mere tilfredse vil de være. Det er dog ikke altid tilfældet. For eksempel siger kun 35% af danskerne, at de er meget tilfredse med deres arbejdsgivers udbud. Desuden siger 14%, at de ikke er særlig tilfredse eller at de er decideret utilfredse med deres tilbud.
Med disse fund for øje er det klart, at bevidstheden om personalegoder enten forbedre eller forværre en arbejdsgivers tilbud. Danske medarbejdere er generelt godt oplyst om deres total reward, men arbejdsgivere har meget arbejde foran dem, når det kommer til tilfredshed med selve goderne.
Jo større udvalg, des større tilfredshed
Da de danske respondendter blev spurgt, hvad der ville gøre dem mere tilfredse med deres personalegoder, sagde 36%, at de gerne ville have et større udvalg af goder og rabatter.
En organisation, der har imødekommet dette krav, er Krifa, en af de største fagforeninger i Danmark. Gennem deres medarbejderplatform tilbyder Krifa sine medarbejdere en omfattende række rabatter og tilbud, som de kan drage fordel af direkte i platformen.
”Vi havde et par rabatter før, men de var ofte lokale og derfor irrelevante for mange af vores medarbejdere, der arbejder over hele landet. Gennem Benify kan vi tilbyde mange flere rabatter og gøre dem tilgængelige for flere mennesker, ”
Henrik G. Pedersen, HR-konsulent i Krifa.
Gør det personligt og gør det tydeligt
Ud over et mere omfattende udvalg af personalegoder sagde 32% af danskerne, at de ønsker tydligere information om deres goder, og yderligere 32% sagde, at de gerne ville have mere individuelt tilpassede frynsegoder og fordele.
Da vi spurgte respondenterne i Danmark, hvor let det er at finde oplysninger om deres personalegoder, sagde kun 32%, at det var ”meget let”, mens næsten 29% sagde, at det var svært. Med nutidens HR-teknologi er der ingen undskyldning for utilgængelighed af oplysninger; medarbejdere forventer det samme niveau af tilgængelighed og teknologi på arbejdet som i deres private liv.
I dag skal medarbejdere have adgang til og kunne finde oplysninger om deres bruttolønsordning, personalegoder, pensionsordning og forsikringer når som helst, hvor som helst og på enhver enhed, herunder på deres telefoner. Gennem en medarbejderplatform kan medarbejderen logge ind, når og hvor de ønsker at læse oplysninger om deres goder, tilhørende omkostninger og kvalifikationer.
Selvfølgelig er hele formålet med personalegoder at tilføre værdi både til en medarbejders løn og livet generelt. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne kan skræddersy og tilpasse deres personalegoder til at opfylde deres individuelle behov og omstændigheder. Tiden hvor "one-size-fits-all" tilgangen gjaldt for personalegoder, er ovre. I stedet skal medarbejderne kunne se og tilmelde sig personalegoder efter eget valg direkte i deres skræddersyede platform, på deres telefoner.
Fremtidens arbejdsplads udspiller sig lige foran vores øjne, og den ser meget anderledes ud, end den gjorde engang. Til at begynde med vil vi se mere fleksibilitet og større fokus på medarbejdernes trivsel. I morgen starter i dag. Er din organisation klar til den nye æra i arbejdet?
Få mere indsigt og flere resultater fra vores undersøgelse over mere end 58.000 medarbejdere i hele Europa - download The Future of Work Report.