Hvordan kan HR-teknologi åbne op for nye måder at understøtte trivsel på jobbet?

Sidst opdateret: 2023-01-177 min læsetid

Arbejdsgivere over hele kloden påtog sig udfordringen med at skulle håndtere corona-virussen og kom igennem nedlukningerne ved at omfavne teknologier som Zoom og Teams, der fortsat anvendes i dag takket være opfindelsen af ​​nye måder at arbejde på som eksempelvis hybrid- og hjemmearbejde. Andre udfordringer, nemlig den globale, økonomiske krise, invasionen af ​​Ukraine og den allestedsnærværende klimakrise er her dog stadig. Medarbejdertrivsel i form af fysisk, økonomisk og mental sundhed er der af HR-eksperter blevet talt og skrevet vidt og bredt om. Her i starten af det nye år 2023 kan vi spørge os selv om, hvad fremtiden inden for HR-teknologi har at byde på, og hvordan den vil hjælpe med at forbedre medarbejdertrivslen?

Effekten af ​​hybrid-/hjemmearbejde

Ifølge Bruce Daisley, tidligere vicepræsident for Twitter, er en af ​​de negative sider ved at arbejde hybrid- eller hjemmefra, at mange er begyndt at arbejde i den transporttid, der normalt ville være gået med at komme til og fra arbejde (f.eks. 45 minutter). Derfor vil vi sandsynligvis se mere udbrændthed ved udgangen af ​​året, hvis "HR ikke ændrer den nye 'normale' måde at arbejde på".

Dansk Industris analyse af hjemmearbejde efter corona viser, at omfanget af hjemmearbejde er fordoblet på få år. I 2019 før coronakrisen arbejdede ca. 100.000 hjemme, mens tallet var steget til ca. 200.000 i september 2021. Tallene gælder både den offentlige og den private sektor. Tendensen ses mest i store danske byer, og i Storkøbenhavn er der sket en tredobling af brugen af hjemmearbejde.

Hvad kan være noget af det, som HR skal ændre?

Mere end to tredjedele af de ansatte, der arbejder i nogle af de største amerikanske virksomheder, udtaler, at de ville ønske, at deres arbejdsgiver tilbød mentale sundhedsgoder. Human Resources Director Magazine fortsætter med at forklare, at selv om nogle sundhedsgoder er omfattet af sundhedsforsikringer, er flere specialydelser især inden for mental sundhed det ikke, hvilket efterlader et gab, der skal lukkes af arbejdsgiverne. Arbejdsgivere, der sætter medarbejdernes trivsel øverst på dagsordenen, oplever, at det er en måde at øge produktiviteten og virksomhedens status på. I Storbritannien giver nogle virksomheder allerede ekstra løn og goder til deres ansatte under den nuværende energikrise og høje inflation. De tider er ovre, hvor et personalegode som et gratis eller delvist arbejdsgiverbetalt medlemskab af fitnesscenteret var tilstrækkeligt til at øge medarbejdertrivslen – i dag skal der stilles andre goder til rådighed, der kompletterer eksisterende løsninger.HR_wellbeing_1

Ændring 1 – Integrér en platform og app med alle belønninger og personalegoder

Der burde ikke være mange virksomheder, der ikke har en eller anden form for HR-løsning på plads, der samler alle belønninger og personalegoder ét sted, men da HR har bevæget sig mod en mere individcentreret tilgang til personalegoder, er en HR-platform som en topmoderne intern kommunikationsplatform et must. Hvis medarbejderne får følelsen af, at personalegoderne er skræddersyet til netop dem, og de kan få støtte til en øget trivsel med tilbud tilgængelige via platformen og appen, burde dette tiltag lette noget af den byrde, som medarbejdere er eller oplever at være udsat for.

Ændring 2 – Brug de relevante goder til at tackle trivselsproblemer

Der findes et væld af trivselsværktøjer, lige fra apps til mental sundhed, apps til sporing af sundhed og rådgivningsprogrammer for medarbejdere (EAP). Kommunikation om mentale sundhedstilbud er nøglen til at reducere stress og øge medarbejdertrivslen.

YouGov har udarbejdet en undersøgelse for If Skadeforsikring, der viser, at hjemmearbejde under coronanedlukningerne har haft store konsekvenser for danskernes sundhed.

Ifølge en rapport fra Randstad Employer Brand Research viser, at en sund work-life-balance er den næststørste grund til at skifte job. Meningsfulde personalegoder som fx hybridarbejde, fleksible arbejdstider, betalt fritid og garanti for familieorlov er et must.

Ændring 3 – Øg arbejdsfleksibiliteten

På trods af Daisleys negative holdning til hybrid- og hjemmearbejde, er det kommet for at blive. I de fleste tilfælde er medarbejderne glade for hybridarbejde, fordi det fremmer en bedre balance mellem arbejds- og privatlivet, og arbejdsgivere, der anvender en HR-platform, har let ved at kommunikere med personale, der kan være spredt ud i hele landet, eller som arbejder i udlandet.

46 pct. af dem, der arbejder hjemmefra vil – ifølge ny undersøgelse fra YouGov – gerne arbejde mere hjemmefra. Særligt de unge er klar til at droppe at møde ind på arbejde helt eller delvist. Flere end to ud af tre ønsker at arbejde hjemmefra mindst to dage om ugen fremover – og 10 pct. ville gerne arbejde hjemmefra hele tiden.HR_wellbeing_2

Ændring 4 – Mental sundhed med et klik

Stigmatiseringen af ​​mental sundhed eller tegn på udbrændthed kan afhjælpes ved at bruge virtuelle lægebesøg gennem HR-teknologi. Dette er hurtigt ved at udvikle sig til at være en god løsning, fordi medarbejderne kan rådføre sig med en sundhedsprofessionel efter behov. Denne løsning er især god, når det kommer til mental sundhed, fordi teknologien er med til at reducere behovet for, at medarbejderne booker aftaler i arbejdstiden, tager fri fra arbejde for at komme til en konsultation og måske venter svar på en undersøgelse. Medarbejdernes evne til at få hjælp, når de har brug for det, er utrolig værdifuld, og hvis HR-teknologi giver denne mulighed med et klik, skal det være en løsning, der er umagen værd for arbejdsgiverne at investere i.

Ændring 5 Bedre kommunikation

Hvis du er en arbejdsgiver, der har en arbejdsstyrke på tusindvis af ansatte, kan det være en umulig opgave at sætte sig ned med hver og en af ​​dem til en personlig samtale. Teknologien gør det derfor muligt for medarbejderne at tjekke ind med jævne mellemrum ved for eksempel at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse.

Udgifterne til sundhedsgoder forventes at stige med 10 % globalt i 2023, og hvis du er en arbejdsgiver, hvis budget vil blive påvirket af inflationen, bør de fem ændringer, der er nævnt ovenfor, støtte dig i at passe godt på dine medarbejdere.


Vil du vide mere om, hvordan du med en HR-platform og medfølgende app får hjælp til at tackle krisen med de stigende udgifter til mad og andre fornødenheder, som dine medarbejdere oplever? Book en demo her.

BOOK EN DEMO