Virksomheder bruger mange ressourcer på at onboarde nye medarbejdere i håbet om, at de bliver på arbejdspladsen i mange, mange år. Men tiden med dyre guldure som tak for tro tjeneste gennem årtier er for længst forbi. Ifølge Bureau of Labor Statistics varede den gennemsnitlige ansættelse i USA i 2020 4,1 år, mens den var mere end dobbelt så lang i Europa med 9,8 år i 2020 ifølge Statista.
Uanset hvor længe en medarbejder har været i virksomheden, så betyder deres opsigelse, at virksomheden mister et værdsat og talentfuldt medlem af holdet – og at medarbejderen bryder arbejdsrelationen med sit nærmeste team og med virksomheden. Det kan være særligt svært at håndtere, hvis de færdigheder, som medarbejdere tager med ud af virksomheden, er svære at erstatte eller finde i andre kandidater.
Men selv om man – ganske naturligt – kan føle lidt irritation og måske endda bære nag mod medarbejderen, der siger op, så bør virksomheden holde den gode tone og altid holde døren åben. Hvorfor? Fordi der altid er en chance for, at medarbejderen beslutter sig for at komme tilbage. Og hvis de gør, så har virksomheden mulighed for at genansætte en medarbejder, der allerede kender alle arbejdsprocesser og virksomhedens brand. Medarbejdere, som vender tilbage til en af deres tidligere arbejdsgivere, kaldes boomerang-medarbejdere.
Hvorfor virksomheder godt må gå tilbage til en eks
Ifølge Society for Human Resource Management var 4,5 % af nyansættelserne i 2021 boomerang-medarbejdere. Og de bedste boomeranger er selvfølgelig dem, man sendte afsted på gode vilkår. Der er flere årsager til de mange boomerang-ansættelser, men de hænger bl.a. sammen med det, der i USA blev kaldt "den store opsigelse", hvor mange af medarbejderne sagde op og forsøgte sig med fjern- eller hybridarbejde. Det er oplagt for arbejdsgiveren at genansætte disse tidligere medarbejdere. Udover alle de færdigheder de har fra deres tidligere ansættelse, har mange af dem formentlig også fået helt nye evner, som kan komme virksomheden til gode.
Der kan selvfølgelig også ligge andre årsager bag de mange boomerang-ansættelser. Det kan være helt naturlige personalegoder som højere løn, tilbud om forfremmelse og et nyt eller forbedret arbejdsmiljø. Men hvis arbejdsgiverne virkelig ønsker, at deres boomeranger skal vende hjem, så er det også vigtigt at have en solid benefit-strategi på plads.
Her er 5 tips til, hvordan I kan tiltrække boomerang-medarbejdere
- Tilbyd fleksibilitet og hybridarbejde. Som følge af pandemien er mange medarbejdere blevet glade for at kunne arbejde hjemmefra. I dag kan en hjemmearbejdsplads være med til at skabe en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Hvis du tilbyder fleksible arbejdsvilkår, giver du medarbejderne en god grund til at blive.
- Start (næsten) forfra, når du reboarder. Det kan være fristende, men det er en dårlig idé at behandle de tilbagevendende medarbejdere, som om de ved alt, og så ellers installere dem på deres gamle plads med det samme, de kommer tilbage. Giv dem i stedet en ny oplevelse, når du reboarder dem. Så får de et friskt indtryk af virksomheden og bliver bekræftet i deres valg om at komme tilbage. Vær opmærksom på, at dårlig reboarding øger risikoen for, at de forlader virksomheden igen.
- Vær ærlig omkring ændringer i virksomheden. Sørg for, at dine boomerang-medarbejdere er opdaterede omkring lønforhold, virksomhedskultur og enhver ændring, som virksomheden har foretaget, siden de forlod den. Det kan være, at personalegoderne er blevet forbedret, så husk, at de nyeste goder, som f.eks. medlemskab af fitnesscenter, forsikringer eller pensioner, virkelig er værd at tale om. En af de bedste måder at informere om virksomhedens samlede udvalg af personalegoder, er ved at implementere en skræddersyet medarbejderplatform og app over den samlede lønpakke, som kan rulles ud i hele organisationen.
- Hold kontakten med de potentielle boomerang-medarbejdere. Dette er ikke altid nogen let opgave, men hvis det er muligt, er det godt givet ud at tjekke op på tidligere ansatte en gang i mellem. Det bekræfter dem i, at virksomheden værdsatte samarbejdet og deres indsats – og hvis de føler sig savnet og værdsat, er der større chance for, at de vender tilbage til dig.
- Involvér det eksisterende team når en medarbejder vender tilbage. Dette tip minder om nr. 2 og handler om at tilbyde et nyt og friskt perspektiv på arbejdsprocesser og eventuelle muligheder for fjern- og hybridarbejde. Der kan sagtens være medarbejdere i det nuværende team, som slet ikke kender boomerang-medarbejderen, mens andre måske gør, så det er vigtigt at give alle i teamet og i organisationen besked i god tid.
Det er afgørende at kunne tilbyde tidligere medarbejdere bedre vilkår, som f.eks. fleksibilitet og personalegoder. Antallet af boomerang-medarbejdere ser ud til at være stigende, så derfor er det en god idé for alle virksomheder at tænke på: a) aldrig at brænde nogen broer eller smække døren efter medarbejderen b) at nye kandidater eller intern rekruttering ikke er den eneste løsning og c) at det er en fordel at ansætte én, der allerede kender virksomheden og måske endda har fået nye og forbedrede færdigheder siden sidst.
Så – husk at sende en boomerang godt afsted, og vær klar til at gribe dem med begge hænder, når de kommer tilbage!
Vil du vide mere om, hvad digital onboarding kan betyde for din virksomhed? Læs vores tidligere blogindlæg her.