Babyboomere, generation X, millennium-generationen og nu generation Z. På den moderne arbejdsplads mødes fire generationer, som hver især er formet af, hvordan økonomien så ud, da de voksede op. Men ud over at de er født i 1995 eller derefter, hvad ved vi så egentlig om seneste skud på stammen, generation Z?
De er blevet kaldt den første generation digitale indfødte, eftersom de er vokset op med smartphones og sociale medier. I visse kilder er de sågar blevet døbt til smartphone-generationen. De er konstant opkoblede og dermed vant til at søge efter information på egen hånd, få resultater med det samme og træffe egne valg ud fra et bredt udvalg af muligheder.
En klar mission
Mens tidligere generationer har nægtet at blive voksne, er generation Z trådt ind i voksenverdenen i en tidlig alder. De beskrives som mere pragmatiske end dem, der er født i 80’erne, som ofte betragtes som idealistiske. Måske er det finanskriserne i det 21. århundreder, der har givet dem et større behov for tryghed. Måske opfører de sig bare som alle andre generationer før dem og gør oprør mod deres forældre. Generation Z er, trods alt, blevet opdraget af generation X, som tog sabbatår, var til raves hele natten og rejste verden rundt med rygsæk for at finde sig selv. Generation Z har derimod en klar mission om at sætte en stopper for klimaforandringerne og redde verden.
Lærer ved at arbejde
Hvordan påvirker disse unges konstante adgang til information deres syn på viden og uddannelse? Mange i generation Z tøver med at tage dyre studielån og bruge flere år på en traditionel uddannelse. De foretrækker at få erhvervserfaring via deres arbejdsgivere.
På et moderne arbejdsmarked, som er i konstant forandring, er det ikke realistisk at tro, at man kan læse sig til en komplet profession og få al den nødvendige viden ved at sidde på skolebænken – man er nødt til at opdatere sin viden eller skifte spor nogle gange undervejs.
Autenticitet og værdier
Miljø og ligestilling er vigtige emner for generation Z, og 60 % af dem siger ifølge en undersøgelse foretaget af marketingfirmaet Sparks & Honey, at de vil gøre verden til et bedre sted at leve.
Som digitalt indfødte har generation Z kommunikationsvaner, som gør dem i stand til lynhurtigt at vurdere, om information er autentisk eller ej, hvilket gør det vanskeligt at nå frem til dem via traditionel markedsføring. Generation Z lader sig til gengæld påvirke af anbefalinger fra influencere.
De ønsker at føle en samhørighed med en organisations kerneværdier. Arbejdsgivere, der vil være attraktive for generation Z, skal derfor fokusere på at skabe et employer brand baseret på stærke og troværdige værdier, og et miljø, hvor de unge mødes af tillid frem for systemer og regler, kan få konstant feedback og har plads til selvrealisering.
Flere valgmuligheder = mere stress?
Generation Z er vokset op i en tid, hvor valgmulighederne synes uendelige. På gymnasieniveau kan man for eksempel ikke bare vælge mellem en sproglig eller en matematisk linje – man kan også læse til hundefrisør, blive cirkusartist eller få succes som YouTuber.
Men de mange valgmuligheder pålægger også de unge et større ansvar og, ifølge visse analytikere, mere stress – ikke mindst når det gælder privatøkonomien.
Ifølge en nyligt publiceret rapport fra forsikringsselskabet Skandia skal de, der er født i 1990’erne, sætte mere end dobbelt så meget af deres løn ind på en pensionsopsparing end dem, der er født i 1960’erne, hvis de vil have 80 % af deres slutløn i pension.
Det vil ikke være nogen overraskelse, hvis arbejdsmarkedspension og personlig investeringsrådgivning bliver populære medarbejderfordele blandt generation Z i de kommende år, selvom ingen af disse var i top 10 over de mest værdsatte medarbejderfordele i 2018.
Sundhedsparadokset
I de seneste år har vi set mange rapporter om unges skrantende mentale helbred. Årsagerne til dette forklares som alt fra overdrevet skærmtid til voksende socioøkonomisk ulighed. Ifølge Thrive Global, er cirka én ud af tre stresset over deres sundhed og trivsel.
På den anden side er stigmatiseringen af mentale lidelser, herunder depression og stress, faldet, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om unges mentale helbred er ringere i dag, eller om de bare er blevet bedre til at sætte ord på, hvordan de har det og bede om hjælp.
På trods af bekymringerne om stress og en stillesiddende tilværelse foran skærmen, mener de unge i dag generelt, at sundhed er vigtigt. For eksempel er rygning og alkoholforbrug faldet i forhold til tidligere generationer. I dag tilbyder mange arbejdsgivere personalegoder relateret til sundhed for at fremme en sundere livsstil. Arbejdsgiverne kan også tilbyde medarbejderne fordele som kognitiv adfærdsterapi og psykologhjælp som en del af deres ansættelse.
Høje lønninger eller et højere formål?
En ny rapport fra Universum giver svar på, hvad studerende i dag ønsker af deres kommende arbejdsgivere, og øverst på listen var jobstabilitet, en god balance mellem arbejde og fritid og det at have et meningsfuldt arbejde. Disse prioriteringer kan være en af grundene til, at den offentlige sektor rangerer langt højere end tidligere hypede brancher som medie og marketing.
Samtidig viser rapporten, at generation Z forventer en højere startløn end generation Y. Millennium-generationen ses ofte som idealistisk og mere motiveret af et højere formål end af penge, men generation Z vil have både sikkerhed og penge. Det handler dog ikke kun om løn, men om den samlede lønpakke. Arbejdsgivere vil derfor gøre klogt i at komme generation Z i møde ved at tilbyde dem en lønpakke med redskaber til økonomisk trivsel, som støtter dem i deres dynamiske tilværelse og giver plads til selvudvikling.
Vil du vide, hvilke medarbejderfordele der er de mest efterspurgte? Benify har spurgt over 20.000 medarbejdere og HR-ledere fra mere end 100 organisationer i en bred vifte af brancher. Undersøgelsen indsamlede input om alt fra personalegoder og bonusser til engagement, kommunikation, pension, privatøkonomi og meget mere. Download top 10 over personalegoder her.
Velkommen generation Z!